Hvem er jeg?

Livserfaring

Jeg var 21 år, da jeg mistede min far. Han valgte at tage sit eget liv. Det har haft en enorm betydning for mit liv, og er uden tvivl den største årsag til, at jeg er blevet terapeut. Det sværeste ved at miste min far til selvmord var erkendelsen af, hvordan han måtte have haft det. Jeg har siden haft en meget stor trang til at hjælpe mennesker, der har det svært, og mennesker der vil udvikle sig i livet. Derudover kender jeg til traume og krise indefra. Min fars død resulterede både i et overbelastet nervesystem og en eksistentiel krise. Udover den altoverskyggende sorg jeg følte, var mange af de efterfølgende år præget af opgivenhed, håbløshed og meningsløshed.

Derfor har jeg brugt det meste af mit liv på at beskæftige mig med eksistentielle emner, traumeforløsning og forskellige veje til personlig udvikling. Jeg ville selvfølgelig give alt for at have min far i mit liv. Samtidig er jeg utrolig glad for den, jeg er blevet. Formet af mine erfaringer. Jeg føler mig stærk nok til at overkomme livets vanskeligste situationer. Og jeg føler mig stærk nok til at være sammen med enhver, der har det svært eller føler sig forkert. Mine værste oplevelser har jeg kunne oversætte til værdifuld livserfaring. Den bruger jeg til at hjælpe og motivere andre.

Arbejdsliv

Mit arbejdsliv har altid bestået af relationsarbejde. Jeg har lært, hvordan jeg kan bruge mig selv og mine livserfaringer til at være noget for andre. Jeg har set igen og igen, at det ikke er min viden men netop min erfaring, der bidrager mest til de mennesker, jeg arbejder med. Endelig har jeg uddannet mig til gestaltterapeut for at specialisere mig i at omsætte min erfaring til motivation og klarhed for andre.

Foto: Johanne Elisa Fjordside

Siden 2018 har jeg undervist sundhedsfagligt personale og sygeplejestuderende i Eksistentiel omsorg og Svære samtaler. I 2021 blev jeg frivillig rådgiver i NEFOS, hvor jeg har individuelle samtaler og gruppeforløb, med mennesker der har mistet en nær relation til selvmord.

Jeg trives, hvor der virkelig er noget på spil. Noget eksistentielt. Fordi jeg ved, at jeg kan klare hvad som helst - og derfor ved, at DU kan klare hvad som helst. Jeg opsøgte ikke selv hjælp, da jeg havde brug for det. Det var en fejl, som betød flere år i mørke, end hvad jeg tror var nødvendigt. Den positive side af det er, at jeg fandt igennem mørket. På egen hånd. Så jeg ved, at der er en vej. Jeg ønsker brændende at bidrage til, at andre ikke skal udholde længere tid i mørke end højst nødvendigt.

Kenneth H. Pedersen

- Født i 1974

- Gestaltterapeut ved Nordisk Gestalt Institut i 2022

- Ekstern Eksistenslaboratorieleder ved Københavns Kommune siden 2018

- Ekstern underviser på sygeplejeskolen, Københavns Kommune siden 2021

- Selvstændig konsulent og terapeut siden 2018

- Omsorgsmedarbejder/sosuhjælper siden 2000

- Frivillig rådgiver i NEFOS (Netværk for selvmordsramte) siden 2021